Mors-Thy dropper ynglingehold

Mors-Thy har fremover udelukkende fokus på seniorholdene, så ynglingeholdet stopper efter blot en sæson.

Når Mors-Thy med Rasmus Rokkjær sluttede sæsonen i ynglingenes 1. division, er det samtidig slut med ynglingehåndbold i Mors-Thys regi. Arkivfoto: Ole Iversen

Når Mors-Thy med Rasmus Rokkjær sluttede sæsonen i ynglingenes 1. division, er det samtidig slut med ynglingehåndbold i Mors-Thys regi. Arkivfoto: Ole Iversen

Mors-Thy Håndbolds ynglingehold er i gang med deres første og eneste sæson. Bestyrelsen for den kriseramte ligaklub har valgt, at moderklubberne fremover skal stå for U18-årgangen. Samarbejdet om et fælles ynglingehold for HF Mors, TIK Håndbold og IF Nordthy startede sidste år. Bestyrelsen for MTH har nu i et samarbejde med moderklubberne besluttet, at det fra sæsonen 2011-2012 igen moderklubberne, der står for ynglingene. I Thy fortsætter TIK og Nordthy samarbejdet om at stille fælles hold for drengene i U16- og U18-rækkerne under navnet Thy Håndbold. Formanden for MTH, Hans Riisager Holst, oplyser, at det ikke er af økonomiske årsager, at MTH dropper ynglingeholdet. - Det sker for udelukkende at kunne holde fokus på seniorholdene i ligaen og 2. division. Det har ikke noget med økonomi at gøre. Alle var enige om, at det var det bedste, vi kunne gøre i vores situation, siger formanden. Han fortæller, at der stadig vil være et samarbejde mellem de involverede klubber, selv om de ikke stiller op under et fælles navn.