Mors-Thy fik ikke vasket sig rene
Selvom de blåblusede har vist fine takter på det seneste, var Skjern alligevel for stor en mundfuld torsdag aften i Nykøbing
NYKØBING: I en udsolgt hal på Mors havde Mors-Thy torsdag aften gode rammer for at slå Skjern, som for en måned siden tørrede MTH 37-25.
Men den ønskede revanche blev det ikke til, da gæsterne gik sejrrigt fra opgøret 23-28.
Men hjemmeholdet leverede en betydelig bedre indsats end i udekampen, skønt de lagde ud med en meget nervøs start, der også fik cheftræner Jan Paulsen til at kalde timeout efter blot syv minutter.
Lasse Mikkelsen fra Skjern havde været Mots-Thys nemesis, og lavet fire lette mål på det tidspunkt.
Mors-Thy kom aldrig ordentlig i gang i første del af kampen, som var præget af usædvanlig mange afbrændere, og havde en måltørke på godt ti minutter.
Blev uskarpe til sidst
Mors-Thy kom meget bedre ud til anden del af kampen end de havde afsluttet første. Således stod der 14-15 efter syv minutter, især ved bekomst af Thomas Bruhn på højrefløjen.
Skjern var meget offensive og havde næsten konstant syv mand i angreb, men Mors-Thy var bedst i begyndelsen, og havde efter ni minutter udlignet til 15-15.
Men tættere kom værterne aldrig på. Skjern fandt sine farlige takter frem, og trak stille og roligt fra Mors-Thy, som også blev ganske uskarpe i kampens slutfase.
Med de andre resultater i ligaen kan Mors-Thy dog overvintre på en syvendeplads inden kampen om slutspillet for alvor sætter ind til februar.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.