Mors-Thy fik store klø
Med onsdagens nederlag til BSV har Mors-Thy stadig et point op til en slutspilsplads
NYKØBING: Hvis nogen havde regnet med, at Bjerringbro-Silkeborg ville være til at tale med efter de store klø i weekendens kamp i Champions League, blev de meget skuffede i aftes, da BSV gæstede Jyske Bank Mors Arena. For øjnene af 1390 tilskuere blev Mors-Thy spillet ud af banen og fik store klø.
40-29 til gæsterne stod der på lystavlen, da slutsignalet forbarmede sig over hjemmeholdet.
Hjemmeholdet fik en forfærdelig start på kampen. Allerede efter 11 minutter var gæsterne foran med fem mål, nemlig 8-3.
Og det blev kun værre og værre efterhånden som halvlegen skred frem. Det lykkedes aldrig at få stabiliseret forsvaret.
Gæsterne scorede derimod stort set efter behag. BSV-spillerne spadserede nærmest gennem det totalt lammede Mors-Thy forsvar. De to målmænd, Thomas Aagaard og Søren Pedersen, fik ingen hjælp fra forsvaret, og mere end et par redninger blev det ikke til i løbet af de første 30 minutter, der endte med en føring på 21-12 til BSV.
I anden halvleg lykkedes aldrig Mors-Thy at komme tættere på end syv mål.
På søndag skal Mors-Thy forsøger at komme på fode igen. Det er på udebane mod Nordsjælland, som i aftes fik store klø på hjemmebane af Aalborg, som vandt 30-18.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.