Mors-Thy henter profil i Norge

Den 23-årige finske playmaker Jac Karlsson tiltræder på en to-årig kontrakt i Mors-Thy Håndbold.

Mors-Thy Håndbold har sikret sig afløseren til det hul som Jack & Jones Ligaens assistskonge Allan Damgaard efterlader sig på playmakerpladsen med sit skifte til Viborg HK til sommer. Mors - Thy Håndbold har indgået en to-årig kontrakt med 23-årige Jac Karlsson, der kommer til klubben fra Postenligaholdet IL Runar i Norge. Jac Karlsson har de sidste to år spillet omkring 60 ligakampe for IL Runar i Norge og har ca. 280 scoringer i ligaen på samvittigheden. - Jeg har fået et virkeligt godt indtryk af klubben. Jeg er blevet venligt modtaget, og det lader til, at organisationen har styr på tingene. Så jeg ser frem til at spille for klubben, siger den finske spiller i en pressemeddelelse.