Mors-Thy henter solid serbisk klippe

Dane Sijan er ny mand på målmandsposten i Mors-Thy Håndbold

Dane Sijan (th.) imponerede senest i slutspilskampen mellem Aalborg Håndbold og BSV, hvor keeperen havde en periode på 15 minutter uden at lukke en scoring ind. Foto: Martin Damgård

Dane Sijan (th.) imponerede senest i slutspilskampen mellem Aalborg Håndbold og BSV, hvor keeperen havde en periode på 15 minutter uden at lukke en scoring ind. Foto: Martin Damgård

NYKØBING MORS: Rygterne har svirret i den senere tid, og i dag har Mors-Thy Håndbold bekræftet, at 37-årige Dane Sijan slutter sig til klubben i den kommende sæson.

Dane Sijan har i denne sæson formået at tilspille sig pladsen som førstemålmand i Bjerringbro-Silkeborg (BSV) foran landsholdsmålmanden Jannick Green.

Den serbiske målvogter har tidligere repræsenteret den tyske storklub SG Flensburg-Handewitt, men siden 2008 har han spillet for storsatsende BSV.

- Det har nærmest været vores topprioritet fra start, og det er et fantastisk scoop for os, siger Lars Svane Nielsen, der er sportschef i Mors-Thy Håndbold.

Kontrakten mellem parterne gælder i to år, og Dane Sijan skal hjælpe Mors-Thy Håndbold i bestræbelserne på at deltage i slutspillet.

- Det viser endnu en gang, at vi vil være med deroppe, hvor det er sjovt, siger Lars Svane Nielsen, der samtidig oplyser, at højrefløjen Sebastian Kanstrup har valgt at søge nye udfordringer i næste sæson.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden