Mors-Thy henter spiller i AG København

Nordvestjyder henter spiller i storsatsende AG København. Måske er veterankeeper også på vej.

Mors-Thy Håndbold henter Thomas Bruhn i AG København. Det hævder tv2sport.dk. Dermed vender Bruhn tilbage til klubben, hvor han optrådte for år tilbage. Det er ikke første gang, han flytter fra grundspilsvinderne. I 2009 byttede han AG Håndbold ud med Kasi-Jespers tyske klub Rhein-Neckar Löwen, hvor det dog ikke blev til den håbede spilletid. Udover Bruhn melder sitet også, at nordvestjyderne også er tæt på en aftale med den tidligere landsholdskeeper Michael Bruun, der stopper hos Team Tvis Holstebro.