Mors-Thy manglede det sidste i Skjern

Fløjveteranen Anders Eggert var hård mod Mors-Thy

Marcus Dahlin fra Mors-Thy Håndbold i aktion, da Skjern Håndbold hjemme onsdag aften tog imod Mors-Thy Håndbold i herrenes bedste række. Foto: Ritzau/Christer Holte
Mors-Thy håndbold 13. september 2017 20:24 - Opdateret 13. september 2017 23:20

HÅNDBOLD: Mors-Thy Håndbold tabte onsdag aften den svære udekamp i Skjern i 888Ligaen.

Efter bemærkelsesværdigt at have spillet uafgjort i de første to runder vandt Skjern på hjemmebane med 30-26 - efter pausestillingen 14-13.

Dermed er Skjern på fire point for tre kampe, mens Mors-Thy har to point for lige så mange kampe.

Skjern førte stort set fra start til slut, men det undertippede udehold var ikke sådan at hægte af.

Gang på gang skabte Skjern føringer på tre mål, men Mors-Thy reagerede ofte ved at score de næste mål.

Således også med lidt mere end ti minutter tilbage, da Marcus Dahlin reducerede til 20-21.

Men nærmere kom Mors-Thy aldrig. Det var som om, at udeholdet knækkede endeligt, da Anders Eggert nok engang udnyttede et straffekast til stillingen 26-22 med godt fem minutter tilbage.

Derfra blev sejren kørt sikkert i hus.

Det var i det hele taget Eggerts mange mål på straffekast, der banede vejen for sejren.

Syv gange på otte forsøg scorede fløjen fra de syv meter. Eggert blev med sine i alt ni mål også kampens topscorer.

Hos MTH blev den flittigt skydende Marcus Dahlin topscorer. Han nettede otte gange på sine 16 skud.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...