Mors-Thy på tavlen

I tredje forsøg lykkedes det håndbold-herrerne fra Mors-Thy at komme på pointtavlen i Jack & Jones Ligaen. I Herning blev det til et point mod oprykkerne fra HC Midtjylland efter 32-32.

Morten Balling blev topscorer for Mors/Thy med otte mål. 
Arkivfoto: Klaus Madsen

Morten Balling blev topscorer for Mors/Thy med otte mål. Arkivfoto: Klaus Madsen

Men Mors-Thy må ærgre sig grønne og gule over, at en syvmåls-føring kort ind i anden halvleg ikke kunne holdes. Mors-Thy lavede et flot ryk frem til pausen, da de gik fra 12-12 til 20-14. Og det blev også 22-15, inden tingene pludselig gik den modsatte vej. Langsomt halede HC Midtjylland ind på Mors-Thy, og syv minutter før tid var gæsternes føring reduceret til et mål. I en hektisk afslutning kom HC Midtjylland endda foran, men det vendte igen, og midtjyderne måtte score kampens sidste mål for at redde sig det ene point. Kampfakta: Pausestilling: 14-20 Mål for HC Midtjylland: Morten Bjerregaard 7, Kasper Witt 6, Martin Hansen 6, Kasper Kvist 5 (1), Benjamin Dalgaard 3, Troels Aagaard 1, Dennis Jeppesen 1, Asbjørn Madsen 1, Petur Palsson 1, Kasper Gudnitz 1. Mål for Mors/Thy: Morten Balling 8 (4), Peter Balling 5, Kristian Olesen 4, Marco Botin 4, Kenneth Olsen 4, Morten Olesen 3, Jac Karlsson 2, Jon Johanneson 2. Diskvalifikation: Jon Johanneson, Mors/Thy . Udvisninger: HC Midtjylland 6, Mors/Thy 4. Tilskuere: 1.100.