Håndbold

Mors-Thy på vej ud af krisen

Tegning af folkeaktier for en halv milllion kroner med til at sikre fremtiden for den nordjyske håndboldklub,

Cheftræner i Mors-Thy Håndbold, Jan Paulsen, måtte gå fra banen med uforrettet sag imod Skjern. Foto: Peter Mørk

Cheftræner i Mors-Thy Håndbold, Jan Paulsen, måtte gå fra banen med uforrettet sag imod Skjern. Foto: Peter Mørk

Mors-Thy Håndbold kan glæde sig over en flot lokal opbakning, og med tegningen af folkeaktier for foreløbig en halv million kroner er der så sikker grund at køre håndboldklubben videre på, at formand Hans Holst nu kan melde ud, at man også efter sommerferien vil være i stand til at overholde Dansk Håndbold Forbunds regler med hensyn til at skrive kontrakter. - Men selv om vi er glade for at have nået målet om at sikre nye aktier for 500.000 kroner i Mors-Thy Håndbold, vælger vi at forlænge tegningsperioden til 18. februar, og nu går vi efter at få i alt 750.000 kroner ind på nye aktier. hvilket ikke er umuligt med den fantastiske opbakning, vi har mærket. - Den klare bedring i økonomien sammenholdt med, at vi efter sommerferien har ansat Jan Paulsen som ny cheftræner, har betydet, at vi får en del henvendelser fra spillere, som gerne vil til Mors-Thy Håndbold, og det er bestemt en dejlig situation for os, siger Hans Holst. - For at komme igennem resten af denne sæson er det også nødvendigt med flere indtægter og færre udgifter, og det ser også positivt ud, ikke mindst fordi vores opfordring til erhvervsklubbens medlemmer om at give yderligere 3000 kroner pr. medlem er blevet godt modtaget. - Vores mål er at få 300.000 kroner ind på den måde, og vi har nået omkring 250.000 kroner, ligesom helt nye sponsorer også har meldt sig, så vi er helt sikre på rette vej, konkluderer Mors-Thy Håndbolds formand.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst