Mors-Thy reddede uafgjort

Håndboldligamandskabet måtte nøjes med 33-33 efter drama mod rækkens bundprop.

Claus Jensen
Morten Balling sørgede med 10 scoringer for, at Mors-Thy trods alt fik med hjem fra Skive. Arkivfoto: Diana Holm
Håndbold 10. december 2011 19:20

Selv om det var bundproppen Skive, der var modstanderen, så var Mors-Thys cheftræner Jan Paulsen særdeles tilfreds med at sikre det ene point i lørdagens udekamp. - Vi vidste, at det ville blive en meget svær kamp. Vi er hårdt ramt af skader i forsvaret, og vores defensiv er jo stort set ikke eksisterende, erkender cheftræner Jan Palsen. Skive havde teten i første halvleg, men en god slutspurt sikrede alligevel Mors-Thy en pauseføring på 19-17. Mod slutningen trak hjemmeholdet dog fra med et par mål - indtil en ny god slutspurt sikrede Jan Paulsens mandskab uafgjort 33-33. Topscorer Morten Balling trak nok engang det helt store læs for Mors-Thy med 10 scoringer. Og det var også ham, der udligede til slutresultatet på et straffekast i sidste sekund. - Men nu venter svære kampe mod BSV og AG, så vi kigger altså ikke på slutspillet, fastslår Mors-Thy træneren.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...