Fodbold

Mors-Thy sejrede fortjent hjemme

Især en stærk defensiv sikrede MTH to point på hjemmebane lørdag eftermiddag

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kasper Køser (25) giver Marcus Mørk et kram efter en af mange gode scoringer på kontraangreb. Foto: Diana Holm

NYKØBING:På papiret var MTH og Aarhus nogenlunde lige stærke inden lørdagens opgør i Jyske Bank Mors Arena. Og sådan begyndte kampen da også, eftersom begge hold virkede til lige at skulle se hinanden an, skriver Thisted Dagblad søndag.

Faktisk var gæsterne bedst i begyndelsen af første halvleg, for Mors-Thy begyndte nervøst, og havde en del fejlafleveringer.
Søren Pedersen stod dog udmærket i målet, og reddede flot et straffekast i begyndelsen af kampen. Men MTH var uskarpe i angrebet, og kom bagud 2-6 inden træner Jan Paulsen kaldte timeout for at få styr på tropperne.
Det var den rette medicin, for efter den lille pause var det et helt fornyet hold, der løb på banen. Tre hurtige kasser af Jac Karlsson, Jesper Meinby og Jørgen Rasmussen, bragte i den grad motivationen ind i Mors-Thy spillerne.
Blot tre minutter efter Jan Paulsens timeout forsøgte Aarhustræner Erik Veje Rasmussen sig med samme opskrift.
Men modsat hjemmeholdet var det ikke et synderligt styrket Aarhusmandskab som kom på banen igen efter timeouten. De spillede sig dog forholdsvis let gennem MTH’s forsvar, mens Søren Pedersen hev mange gode redninger ud af ærmet.

Så for meget på måltavlen

Mors-Thy skiftede fra et 3-3 forsvar, der ikke havde fungeret så godt til 6-0 midt i halvlegen. Og det fungerede meget bedre, og da der var ti minutter til pause, fandt MTH det rigtig gode spil frem. Især Jørgen Rasmussen var i sandhed ustoppelig og scorede tre mål og lavede en assist på få minutter. Desværre blev han skadet lige inden pausen, og sad ude i anden halvleg.

Der stod Kasper Køser på starten af anden halvleg. Hele MTH var nu kommet godt ud efter pausen, men hvis ikke Kasper Køser selv scorede, var han ofte i oplæggerens rolle.
Han blev da også delt topscorer sammen med Markus Mørk, Jørgen Rasmussen og Thomas Bruhn.
Da der var gået ti minutter af anden halvleg måtte Jan Paulsen kalde timeut igen. Efter at have været foran 18-12 var hjemmeholdet nemlig begyndt at kigge lidt for meget på måltavlen, og Aarhus halede stille og roligt ind på MTH.

Kontraspillets dag

Med ti minutter tilbage blev det rigtig spændende, da gæsterne fik hevet sig op på 21-20. Men så vred Mors-Thy lidt ekstra energi ud af ærmet, og fik en velfortjent sejr, som især byggede på kontraspil, og en del pragtredninger af Søren Pedersen i målet.

- Jeg er meget tilfreds med kampen, og især det defensive arbejde vi udfører. Og samtidig var det klart vores bedste kontrakamp til dato, så selvom kampen iblandt var tæt, er jeg som sagt meget tilfreds, sagde træner Jan Paulsen efter sejren.
En af de spillere, der scorede en del på kontra var Kasper Køser.
- Vi kæmper godt for hinanden i dag, og der er en god og intensiv fight på banen. Vi scorer jo meget på kontra, og det er godt for vores selvtillid, som nok har hængt lidt. Men den kommer helt sikkert i top efter i dag, fortæller han.
Næste gang MTH skal på banen er om en uge, hvor de tager til Skive.

KAMPFAKTA

Pausestillingen: 11-10.
Stillinger undervejs: 2-2, 2-6, 6-6, 9-7, 11-8, 11-10 (pause) 15-12, 18-12, 18-15, 20-19, 24-20, 25-21 (slut)
Målscorere for Mors-Thy Håndbold: Thomas Bruhn 4, Marcus Mørk 4, Kasper Køser 4, Jørgen Rasmussen 4, Morten Balling 3, Jac Karlsson 2, Tobias Ellebæk 1, Jesper Meinby 1, Einar Hrafnsson 1 og Asbjørn Madsen 1.
Udvisninger: Mors-Thy Håndbold 4 og Aarhus Håndbold 2.
Topscorer for Aarhus: Jannik Mazur og Mikkel Ø. Nielsen (5 mål hver)

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst