Mors-Thy skabte sensation igen

Se billederne fra kampen her

Foto: Peter Mørk

Foto: Peter Mørk

Ved stillingen 33-33 havde Kolding ellers bolden i nettet tre sekunder før tid, men dommerne fløjtede for frikast. I de vanvittige slutsekunder hvor Mors-Thy fik to udvisninger fik Kolding endnu et frikast, men det reddede Mors-Thys målmand Rene Villadsen, og derefter faldt de blåblusede hinanden om halsen, mens de fik stående klapsalver fra 576 tilskuere. - Det er skidegodt det resultat her, og jeg er helt færdig lige nu, sagde en af kampens store spillere for Mors-Thy, stregspilleren Kaspar Poulsgaard. Med otte scoringer og knaldhårde tacklinger i forsvaret var han en af grundene til det højst overraskende point. Men det var en holdindsats hvor langt de fleste spillede over evne. Mors-Thy styrede kampen det meste af de 60 minutter med bevægeligt og hårdt forsvarsspil, og hurtigt angrebsspil. I starten af 2. halvleg kom Mors-Thy foran med hele 21-15 og en frustreret Kolding-træner Thomas Sivertson tog timeout efter kun seks et halvt minut. Men topholdet kom langsomt med i kampen, og da Kolding for første i kampen kom foran 31-30 med få minutter igen troede tilskuerne, at de blåblusede var løbet tør for kræfter. Men de fortsatte ufortrødent, og fik tilkæmpet sig det fortjente point. Dermed er Mors-Thy inde i noget af en stime, efter at de tidligere på ugen slog GOG. Hør Kasper Povlsgaard her: {{-------------------------------- LYD: 1512 POVLSGAARD WEB TID: 00:00 UD : ----------------------------------}} Hør Per Hvass her: {{-------------------------------- LYD: 1512 HVASS NET TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}