Mors-Thy skal pletvaske

Århus-ydmygelse skal hævnes mod GOG

Arkivfoto: Bo Lehm

Arkivfoto: Bo Lehm

THISTED:Mors-Thy fik alt andet end den ønskede start på den vigtige afslutning på grundspillet i Boxer Herre Ligaen, da holdet sidste weekend tabte med hele 16-25 til Århus Håndbold i den første kamp efter VM-pausen.

Derfor har nordvestjyderne en stor plet at vaske væk, når GOG lørdag kommer på besøg i Thisted.

- Vi skal have bevist, at vi er langt bedre end det, vi viste i Aarhus, lyder det fra Jesper Meinby.

Han var særligt skuffet over den indstilling, han og holdkammeraterne kom til Aarhus med.

- Det er en af de ting, der er nemme at forbedre, så det skal vi selvfølgelig gøre, siger Meinby.

Lørdagens kamp er af vital karakter, hvis Mors-Thy skal indfri drømmen om deltagelse i slutspillet.

Mors-Thy har således to point op til den vigtige ottendeplads.

- Men vi prøver at lade være med at fokusere for meget på stillingen. Vi har fokus på at levere bedre end i sidste weekend, siger Meinby.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.