Sport

Mors-Thy sluttede stærkt

Det var dog ikke nok til at sætte en kæp i hjulet på Holstebro

Mors-Thy var tæt på at lave et stort comeback i Holstebro. Foto: Bo Amstrup / Scanpix
Mors-Thy var tæt på at lave et stort comeback i Holstebro. Foto: Bo Amstrup / Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret kl. 23:45

HOLSTEBRO: Mors-Thy drog onsdag mod Holstebro for at spille sæsonens næstsidste kamp. Den vandt hjemmeholdet knebent, og det giver dem en teoretisk mulighed for stadig at nå semifinalen.

Semifinalen behøver Mors-Thy ikke tænke på, da morsingboerne allerede forspildte chancerne i sidste slutspilsrunde.

- Vi aftalte at give den en skalle, siger Mors-træneren Jan Paulsen om oplæget til kampen.

Mors-Thy var med til stillingen 3-3, men derfra så de ikke meget til Holstebro, der stille og roligt opbyggede en føring, der ved pausen var på 18-12.

I de sidste 30 minutter fortsatte holdene, hvor de slap, og hjemmeholdet kom så stort foran som 23-14.

Holstebro begyndte derefter at tage for let på tingene, hvilket gav Mors-Thy blod på tanden. Morsingboerne var tæt på et stort comeback, fordi især forsvaret stod stærkt.

- I bakspejlet er jeg meget tilfreds med kampen, siger Jan Paulsen.

Henrik Tilsted, Christoffer Cichosz og Marcus Dahlin nettede alle fem gange for Mors-Thy.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden