Mors‑Thy håndbold

Mors-Thy viste gode momenter i nederlag

De blåblusede var bedst i anden halvleg mod DM-sølvvinderne fra sidste sæson

Erik Toft og Co. viste fornuftigt spil mod stærkt hold fra Bjerringbro-Silkeborg.Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Erik Toft og Co. viste fornuftigt spil mod stærkt hold fra Bjerringbro-Silkeborg.Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Mors-Thy: Mors-Thys ligaherrer tabte tirsdag den femte ligakamp i træk, da de besøgte sidste sæsons DM-sølvvindere fra Bjerringbro-Silkeborg.

- Man kunne vælge at tage de negative briller på og være træt af, at vi ikke fik nogen point, men jeg synes, at vi fightede godt og kæmpede med alt, hvad vi havde, siger Mors-Thys træner, Søren Hansen, der endte med at tabe opgøret med 27-23.

I kampens første halvleg kæmpede de blåblusede med problemer i specielt defensiven, hvor de tillod Bjerringbro-Silkeborgs offensive kræfter at score hele 18 gange.

Mors-Thy lykkedes selv kun med at få scoret 11 gange i løbet af den første halve time, og stillingen lød derfor på 18-11 ved pausen.

Lovende tendenser

Efter pausen fik Mors-Thy godt fast i forsvaret, og dette gav gode arbejdsbetingelser for Søren Pedersen, der tog godt fra i buret.

De gode defensive takter bragte dem næsten tilbage i kampen ved 21-18, men en misset chance for kontra gjorde, at Bjerringbro-Silkeborg atter kunne opbygge føringen, der ved slutfløjtet lød på 27-23.

- Det var sgu en god håndboldkamp, og der var masser af energi og fight. Resultatmæssigt gav det ingenting, men der var nogle gode momenter, som vi kunne tage med videre, siger Søren Hansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.