Mors-Thy tæt på comeback mod GOG

Elendig første halvleg kostede i den sidste ende Jan Paulsens mandskab et nederlag i Thy Hallen

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mors-Thy mod GOG i Håndboldligaen. Foto: Diana Holm

THISTED:Vejen til slutspillet begynder at se voldsom stejl ud for Mors-Thy Håndbold. Lørdag eftermiddag tabte de nøglekampen til GOG med 26-29 på hjemmebanen i Thisted.

I første halvleg fik Mors-Thy slet ikke forsvarsspillet til at fungere, og målmændene havde derfor dårlige betingelser for at komme i gang. Fynboerne førte derfor fortjent med hele 17-12 ved pausen.

I anden halvleg blev der dog sat kog under ”Bette Balkan”, da forsvaret og siden målmand Dane Sijan kom op i omdrejninger. Mors-Thy åd sig ind på GOG, og ti minutter før tid var forskellen kun ét mål i fynboernes favør (22-23).

Taget lettede nærmest, da Dane Sijan godt to minutter før tid reddede et skud og sekundet senere kastede bolden ned i GOG-målet til reducering 26-27.

Tættere på kom Mors-Thy dog ikke. Jesper Meinby brændte i fri position fra fløjen, da der manglede halvanden minut, og så scorede GOG til 26-28. Siden smed Jac Karlsson bolden direkte ud over baglinjen, og så endte det i den sidste ende med en tre-måls sejr til gæsterne.

Mors-Thy er på 11. pladsen i Herre Boxerligaen, og har lige nu to point op til den sidste slutspilsplads, som SønderjyskE sidder på. De har dog spillet en kamp færre end Jan Paulsens tropper.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.