Mors-Thy tester stregspiller

Jonas Aaen kan måske se frem til lidt aflastning på Mors-Thy Håndbolds streg. Arkivfoto

Jonas Aaen kan måske se frem til lidt aflastning på Mors-Thy Håndbolds streg. Arkivfoto

Mors-Thy Håndbolds ligahold har en tysk stregspiller til prøvetræning HÅNDBOLD: I går, tirsdag, trænede den den tyske stregspiller Matthias Ruckh sammen med Mors-Thy Håndbolds ligamandskab, og han vil også være med, når Mors-Thy torsdag aften i Thy Hallen møder norske Stavanger i en træningskamp. Den 25-årige og 186 centimeter høje tysker er i øjeblikket til prøvetræning, og håbet er, at han kan blive manden, der kan supplere Jonas Aaen på stregen. MTH lejede i efteråret stregspilleren Rasmus Jensen hos ligakollegaerne fra BSV, men på grund af en skade kom han aldrig i aktion for nordvestjyderne. - Vi har ledt med lys og lygte efter en fyr, der kan supplere holdet. Matthias Ruckh er ikke en spiller, som vi ved meget om, men vi har fået ham tilbudt gennem en agent, der mener, at det er noget for os, siger MTHs cheftræner Per Hvass. Matthias Ruckh spiller for den tyske klub, HSG Augustdorf/Hövelhof, der spiller i den tredjebedste tyske række, hvor holdet er på sidstepladsen i regionalliga vest. 42 mål i 14 kampe Han kom til klubben sidste sommer og har i 14 kampe scoret 42 mål. Han startede med at spille håndbold som fem-årig i Bremen, og som ungdomsspiller var han på udvalgt hold i Nordtyskland. Som senior har han spillet for flere klubber i den næstbedste tyske række, inden han kom til sin nuværende klub. @Byli.9.special.bund:Af Lars Christensen lars.christensen@nordjyske.dk