Sport

Mors-Thy tog endelig en sejr

Syv nederlag på stribe afløst af gevinst mod TM Tønder

Foto: Henrik Louis
Foto: Henrik Louis Henrik Louis

Opdateret 22. maj 2022 kl. 15:31

NYKØBING: Efter syv nederlag i streg kunne Mors-Thy Håndbold onsdag aften sætte to point ind på kontoen. Det skete, da TM Tønder på blev slået med 29-25 foran 1176 tilskuere i Jyske Bank Mors Arena i Nykøbing. Og med sejren fik Mors-Thy slået et lille hul til den nærmeste forfølger i bundstriden - som netop er ligadebutanten fra det sønderjyske.

Første halvleg blev en relativ lige affære. Mors-Thy havde dog dirigentstokken anført af en veloplagt Nicolai Sommer i rollen som spilstyrer med Nickolei Jensen og Marcus Dahlin på de to backs og Christoffer Cichosz og Allan Toft Hansen på stregen. Men i forsvaret kneb det at at få lukket af for gæsternes krydsspil, og Kasper Larsen i målet havde for få redninger. Så i stedet for at sætte gæsterne med fem-seks mål var føringen ved pausen blot 14-12 til MTH.

Efter pausen blev tempoet i Mors-Thy-forsvaret sat en tak op - og så blev der også taget fra i målet. I løbet af 10 minutter var føringen til værterne øget fra 16-14 til 21-15 i en periode, hvor de tålmodigt spillede sig frem til og udnyttede chancerne - mens TM Tønder sled og sled uden rigtigt at få noget ud af det.

Nicolai Sommer blev sammen med Marcus Dahlin 7 topscorere med hver syv mål foran 1176 tilskuere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden