Vils

Morsingbo hædret af DGI Nordjylland

Cecilie Gregersen kåret som Årets Ungleder

Cecilie Gregersen blev hædret for sit store arbejde som ung idrætsleder. Foto: privat
Cecilie Gregersen blev hædret for sit store arbejde som ung idrætsleder. Foto: privat

Opdateret kl. 14:32

VILS: En ung morsingbo har fået en pris for sit lederarbejde inden for idræt.

Cecilie Gregersen fra Vils blev på DGI Nordjyllands årsmøde kåret som Årets Ungleder for sit store arbejde i Sydmors IF.

Cecilie Gregersen sidder i foreningens gymnastikudvalg, der har ansvar for cirka 120 gymnaster og uddannelsen af gymnastikledere, og som der står i nomineringen fra Sydmors IF er det ikke altid nemt at finde unge, der vil påtage sig udvalgsarbejde.

- Men der var ingen problemer med Cecilie, hun sagde ja med det samme, lyder de rosende ord.

Da Cecilie Gregersen sidste år gik i 10. klasse på Skyum Idrætsefterskole, tog hun også DGI’s leder-/instruktøruddannelse i gymnastik. Og sammen med rutinen for mange års virke i den lokale gymnastikafdeling giver det hende trods sin unge alder et indgående kendskab til de opgaver, der er forbundet med udvalgsarbejde, lyder det fra Sydmors IF.

DGI Nordjylland havde otte nominerede kandidater til prisen, der lyder på 10.000 kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden