EMNER

Morsingbo igen bag tremmer

Kun få måneder efter at en 46-årig morsingbo blev sluppet fri fra afsoning, blev han atter sendt bag tremmer.

Torsdag eftermiddag truede han sig til et mindre pengebeløb i en kiosk og den metode betegnes som et røveri og det førte til et grundlovsforhør fredag i retsafdelingen i Thisted og fire ugers varetægtsfængsel. Den 46-årige brugte en finger i en lomme til at illustrere et muligt våben, og den fremgangsmåde eller blot truende adfærd også verbalt har morsingboen fået godt et dusin domme for tidligere. En enkelt gang også med en straf på et års tid i fængsel.