Morsingbo-ordbog er stadig et hit
Bogen er nu udsendt i 5. oplag og 2200 eksemplarer
Opdateret kl. 10:13
MORS: Da Hanne Glintborg sidste år udsendte sin Morsingbo-ordbog i 400 eksemplarer, var hun lidt betænkelig ved, om hun nu også ville få solgt alle eksemplarer.
Hendes bekymringer har vist sig at være helt ubegrundede.
Første oplag blev udsolgt på rekordtid og det samme blev 2. oplag. Fra og med 3. oplag blev udgivelse og salg overtaget af boghandler Bent Bisgaard fra Bøger og Papir i Nykøbing. For få uger siden fik han udsendt 5. oplag og i alt 2200 eksemplarer af det digre værk på knap 1000 sider om morsingboernes dialekt og talemåder.
- Vi sælger faktisk bogen hver dag og sender den rundt til hele landet og til andre boghandlere, siger Bent Bisgaard, der ikke er overrasket over, at bogen har solgt så godt.
- Det oplever vi også med andre bøger, der er lokale. Men det er overraskende er, at en så speciel bog som en ordbog, har solgt så godt, siger Bent Bisgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.