Morsø Forsyning hæver priserne

Taksterne for bortledning af spildevand stiger med 6,52 kr. per kubikmeter for private og firmaer. Selskabets økonomi skal gøres mere robust

Helle Møller Larsen
Morsø Forsyning med direktør Vivian S. Søndergaard i spidsen hæver priserne på bortledning af spildevand for at gøre selskabets økonomi mere robust. Billedet er taget ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto: Bo Lehm
Morsø 5. november 2018 11:48 - Opdateret 5. november 2018 15:17

MORS: Morsø Forsynings økonomi skal gøres mere robust, så så stigende krav til klimasikring ikke belaster så hårdt som hidtil. Derfor har

bestyrelsen for Morsø Forsyning har som led i en ændret økonomisk plan for selskabet vedtaget at foreslå en stigning i taksterne for bortledning af spildevand.

Den foreslåede stigning er på 6,52 kr. inkl. moms pr. kubikmeter spildevand, hvilket svarer til, at en familie med to voksne og to børn i fremtiden kommer til at betale 687 kr. mere årligt for denne service. Øens virksomheder kan forvente en tilsvarende stigning i taksterne.

- Det er en kombination af flere forhold, der gør det nødvendigt at gå ud med denne takststigning, siger Vivian S. Søndergaard, direktør for Morsø Forsyning. - Stigende behov for at låne penge til investering i overholdelse af lovkrav om bedre rensning af spildevandet har fået selskabets udgifter til renter og afdrag til at stige, samtidig med, at indtægterne er faldet, fortsætter hun

Direktøren tilføjer, at kommende klimaforandringer i form af for eksempel mere regn og stigende vandstand i Limfjorden sammen med lovkrav på området nødvendiggør nye lån til anlæg.

Fra 2014 til 2018 har Morsø Forsyning sparet 15 procent på driftsomkostningerne i selskabet. Men det er ikke muligt at spare sig ud af problemet.

- Vores basale udfordring er, at vi har et meget stort ledningsnet og meget få kunder til at betale for vedligeholdelse og nye investeringer, siger Vivian S. Søndergaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...