Morsø

Morsø Kommune vil have flere elbiler på Mors

Kommunen indgår nyt samarbejde med Thy-Mors Energi for at få flere elbiler på de lokale veje

Morsø Kommune vil øge antallet af elbiler på de lokale veje. Arkivfoto

Morsø Kommune vil øge antallet af elbiler på de lokale veje. Arkivfoto

NYKØBING:Der skal rulle flere elbiler rundt på vejene på Mors. Det er tanken bag en ny samarbejdsaftale, som Morsø Kommune netop har indgået med Thy-Mors Energi med den målsætning, at 10 procent af alle personbiler er konverteret til elbiler i 2020. Samtidig skal der med udgangen af 2018 være gennemført en funktionel infrastruktur til elbiler, som gør det mere attraktivt at investere i disse.

Selv ønsker Morsø Kommune og Thy-Mors Energi vil udnytte muligheden for selv at omdanne deres bilflåder til el-biler.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi selv går forrest, når vi ønsker at motivere lokale borgere til at investere i el-biler, siger Jens Søgaard, adm. direktør i Thy-Mors Energi.

Ved selskabets adresser på Elsøvej i Nykøbing og på Løvevej i Thisted bliver der i løbet af de kommende uger opstillet ladestandere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst