23-årig slog ølglas i hovedet på værtshusgæst
Både den sigtede og forurettede er fra lokalområdet
Julefreden måtte søndag morgen ledes længe efter på et værtshus på Havnegade i Nykøbing Mors.
Klokken 05.50 kontaktede værthuset nemlig politiet, fordi en mand var blevet ramt af et ølglas i hovedet.
Politiet rykkede hurtigt ud til værtshuset, hvor de traf de to involverede parter. Her anholdt de en 23-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for grov vold.
Den forurettede var en 44-årig mand , som også er fra lokalområdet.
- Som det ser ud nu, kender de angiveligt ikke hinanden, men der har vist været en diskussion forud for det her, hvor den nu sigtede slår det her ølglas i hovedet på forurettede, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær.
Ifølge politiets nuværende oplysninger om sagen var der ikke andre personer involveret i hændelsen.
Den 23-årig blev indbragt til politistationen i Thisted, hvor hans sag nu behandles.
Vagtchefen oplyser, at der har været sendt en ambulance til stedet. Hvorvidt den blev benyttet, ved han ikke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.