73-årig kvinde fra Mors sigtet for besiddelse af amfetamin
Ifølge politiet er det sjældent, at de møder narkohandlere i den aldersgruppe
Opdateret 25. juni 2020 kl. 17:45
NYKØBING: Onsdag rykkede en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi ud til en adresse i Nykøbing Mors, som politiet havde fået et tip om.
Politiet foretog en ransagning, og det viste sig, at beboeren ikke havde rent mel i posen.
- Vi har sigtet en 73-årig kvinde for at være i besiddelse af 90 gram amfetamin med henblik på videresalg, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Poltii, Ole Vanghøj og fortsætter:
- Det er ikke hver dag, at vi ser en i den aldersgruppe, der beskæftiger sig med det.
Kvinden blev anholdt og efterfølgende afhørt af politiet. Hun er løsladt igen, men fortsat sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.