Åbent hus hos Øens Autoværksted
John Madsen deler nu ejerskabet med Jacob Thorhauge, og så er der bygget en ny værkstedshal, mens den gamle er blevet renoveret
LØDDERUP: Lørdag formiddag 25. januar inviterer Øens Autoværksted ApS i Lødderup til reception og åbent hus. Det har flere anledninger, fortæller firmaets 48-årige indehaver John Madsen, som startede firmaet fra bunden 2000 i Øster Assels og 2005 flyttede til Lødderup med både firma og privat bopæl.
Men nu er ejerskabet delt med 35-årige Jacob Thorhauge fra Durup, som startede i firmaet som mekaniker 2007 og de senest tre år har været værkfører.
En yderligere anledning er, at firmaet har bygget en ny værkstedshal på ca. 700 kvm til lastbiler og påhængsvogne, ligesom den hidtidige værkstedshal er blevet renoveret. Den bruges nu til vare- og personbiler og beskæftiger i sig selv tre-fire medarbejdere.
- Det vil vi gerne vi frem for både kunder og andre interesserede, siger de to indehavere.
Firmaet har en omsætning på ca. 15 mio. kr., støt stigende med en million om året de senere år, og det primære arbejdsfelt er reparationer af lastbiler, påhængsvogne, varebiler, entreprenørmaskiner og personbiler. Udover de to ejere er der ni ansatte.
Firmaet handler også med brugte last-, vare- og personbiler, og det er et område, de to ejere satser på at udvide. Videre er firmaet godkendt af Bosch Car Service og Bosch Truck Service. Bosch er storleverandør af komponenter til alle slags biler, bl.a. dieselteknik.
- Vi vil også gerne slå et slag for kontrakter med en månedlig betaling for såvel service som service og reparation. Det efterspørges af mange af hensyn til familiers og firmaers økonomiplanlægning, siger de to indehavere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.