Coronavirus

Aflyser alle ophold: Jesperhus lukker for resten af året

Jesperhus Feriepark på Mors har besluttet at lukke ned resten af 2020 - årsagen hedder covid-19

MORS:Turister, som har bestilt et ophold på Jesperhus Feriepark på Mors, kan godt begynde at se sig om efter et alternativ - eller måske helt blive hjemme.

Ferieparken har besluttet at lukke ned for resten af 2020 som følge af den seneste udvikling af covid-19. Det skriver Jesperhus Feriepark i en pressemeddelelse.

- Vi har besluttet, at vi aflyser alle ophold i feriecentret resten af året som følge af den seneste udvikling omkring covid-19 i Danmark og de restriktioner, der indføres fra morgen. Vi refunderer samtlige familier deres ophold, siger direktør Peter Overgaard, Jesperhus Feriepark.

Jesperhus er godt klar over, at mange børn har glædet sig til at se den julepyntede park og ikke mindst at deltage i de mange juleaktiviteter.

- Til gengæld kan børnene se vores nye julekalender 'Dinos første jul' gratis på vores YouTube kanal, og den er allerede en kæmpesucces. 80.000 børn i hele Danmark har modtaget en julegave med en Jesperhus-nissehue og en lågekalender, fortæller Peter Overgaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.