Bilist mejede lygtepæl ned og stak af til fods: Strømmen gik i dele af Nykøbing

Politiet efterforsker færdselsuheld på Markedsgade nærmere

Arkivfoto.

Arkivfoto.

NYKØBING:En ukendt fører af en personbil skabte en del ravage på Markedsgade natten til lørdag.

Politiet fik en anmeldelse kl. 03:46 om et færdselsuheld, hvor en bil havde påkørt en lygtepæl. Ved ankomst til stedet var der dog intet spor af føreren, men betjentene kunne konstatere, at lygtepælen var rykket op med sådan en kraft, at det samtidig havde forårsaget strømafbrydelse i området.

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor bilens fører ikke har haft lyst til at tale med politiet, men bilen var i alle tilfælde så ilde tilredt, at den ikke kunne køre fra stedet.

Politiet undersøger nu sagen nærmere. Herunder om der skulle være en forbindelse til bilens ejer, en kvinde fra '89 der er bosat i Thisted Kommune.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.