Bølge af indbrud på Mors

Villaer og kolonihavehuse har haft ubudent besøg

Arkivfoto

Arkivfoto

MORS:Villaer i Gullerup, Nykøbing og Redsted har de seneste dage været udsat for indbrud, og også kolonihavehuse i Nykøbing har haft ubudne gæster.

Natten mellem torsdag 13. februar og fredag 14. februar brød en indbrudstyv ind i en villa på Grydhøjvej i Gullerup. Tyven kom ind via hoveddøren og gennemrodede hele huset, både stueetagen og første sal. Der er endnu ikke en opgørelse over, hvad der stjålet, oplyser Lokalpolitiet i Thisted.

På Rugvangen i Nykøbing har der været indbrud i perioden mellem 10. og 15. februar. Tyven kom ind ved at knuse et vindue til stuen. Der blev stjålet otte Wegner Y-stole, flet med sort læder, samt en Piet Hein-lampe, en PH-lampe og et kamera.

Mellem fredag og lørdag var der indbrud i en villa på Grønnegade i Nykøbing. Her kom tyven ind via et afdækket hul. Der blev stjålet batteriboremaskiner af mærket Makita til en værdi af 12.000 kroner.

På Gl. Møllevej i Redsted var der indbrud i en villa mellem lørdag og søndag. Tyven kom ind ved at bryde en dør op. Huset er gennemrodet, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

En ejer af et kolonihavehus på Vibeengen i Nykøbing kunne i fredags konstatere, at der var blevet brudt en dør op til huset i perioden mellem mandag 10. februar og fredag 14. februar. Der var stjålet nogle sodavand.

Et andet kolonihavehus i samme område har været udsat for indbrud i perioden mellem 7. og 14. februar. Her er knust en rude. Man kan ikke umiddelbart se, hvad der er stjålet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.