Bubber spredte godt julehumør

Tv-stjernen spredte julestemning på Kirketorvet

Helle Møller Larsen
Foto: Diana Holm
Morsø 1. december 2018 16:24

NYKØBING: - Hej Bubber. Er det ikke dig, der er med i Sofie Linde Show, lød det begejstret fra en lille dreng på Kirketorvet lørdag formiddag.

Det bekræftede den 53-årige tv-stjerne, som for flere år siden steg ud af sit berømte badekar.

I stedet er han i år alle weekender frem mod jul at finde på en mobil scene sammen med sangerinden Louise Dubiel, hvorfra de synger og fortæller et moderne juleeventyr.

- Det handler om, at ingen må lukkes ude, være alene, men at vi i stedet skal være noget for hinanden, sagde Bubber, inden showstart, mens Louise Dubiel tilføjede, at showet er inspireret af. at der er flere singler og flere ensomme, som måske sidder alene i julen.

Til tonerne af ”På loftet sidder nissen med sin julegrød” og en dansk version af Bing Crosbys ”White Christmas”, mens hvide snefnug dalede ned over Kirketorvet, fik parret de ca. 100 fremmødte til at synge med.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...