Clocken er sat i stå i dag i Clock Huset
En kunde smittede muligvis en elev, og nu holder hele guldsmedeforretningen i Nykøbing lukket torsdag
NYKØBING: ” Grundet tæt kontakt til en coronaramt kunde, har vi valgt at holde butikken lukket torsdag d. 19. november. ALT personale plus familie, er i gang med at blive testet, så vi kan fremvise negative tests og derved igen SIKKERT kan betjene vores kunder.”
Sådan stod der i et Facebook-opslag fra smykke- og urforretningen Clock Huset i Nykøbing. Indehaverne Karin og Michael Hansen tog det nødvendige skridt efter en uheldig kundekontakt.
- Det var i fredags. Vores elev betjente en mandlig kunde. Han ringede senere og sagde, at han var blevet testet positiv. Det har vi selvfølgelig reageret øjeblikkeligt på, siger Michael Hansen.
Episoden inddrager en lang række mennesker i og omkring forretningen i Algade.
- Eleven blev selvfølgelig hjemme. Derudover er vi fire i butikken plus nogle medhjælpere, som skal testes sammen med pårørende og familier. Vi skal faktisk til at testes nu, sagde Michael Hansen torsdag morgen.
Men indehaverne regner med, at Clock Huset kan åbne igen fredag.
- Ikke med os, der har været i kontakt med mulig smitte. Jeg har nogen til at hjælpe mig, som ikke har været her de seneste dage. Først efter to negative tests kan det faste personale vende tilbage på arbejde, siger Michael Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.