Det gode skib Bertha nåede bunden

Vandstanden i Nykøbing Havn er 1,10 meter under normalen, og det giver problemer

”Bertha K” står i øjeblikket på bunden i Nykøbing Havn.

”Bertha K” står i øjeblikket på bunden i Nykøbing Havn.

NYKØBING:Turistskibet ”Bertha K” har nået bunden i disse dage. Vandstanden i Limfjorden og dermed i Nykøbing Havn er så lav, at det fladbundede fartøj bogstaveligt talt står på bunden. Koøjerne på førstesalen af overbygningen er i hiveau med kajkanten, og lejderen er så stejl, af den ikke kan benyttes til at gå om bord.

Skibsmægler Henrik Klitgaard Poulsen, F.l Knakkergaards Eftf., har haft et skib inde siden weekenden. Det kunne med nød og næppe losse sin last af sojaskrå til Mollerup Mølle A/S.

Lavtliggende hollandsk coaster i Nykøbing Havn.

Lavtliggende hollandsk coaster i Nykøbing Havn.

- Vandstanden er 1,10 meter under dagligt vande, og det betyder noget, når der kun er fire meter vand i havnebassinet. Skibet lossede 1644 ton sojaskrå, og det er mindre end normalt, men mere gik ikke an, hvis vi skulle undgå grundstødning, siger Henrik Klitgard Poulsen.

Lavvande og is i havnen.

Lavvande og is i havnen.

Kraftig østervind presser vand ud

Nu er fragtskibet nået vel ud af havnen igen. Det er kraftig østenvind, som presser vand ud gennem Limfjorden. En typisk vejrsituation i vintermånederne, men med større lavvande end normalt. Feggesundfærgen har mandag og tirsdag måttet opgive at tage lastbiler med over, fordi nedkørslen til vogndækket blev for stejl.

Der er langt ned til dækket.

Der er langt ned til dækket.

- Vi har nået lavpunktet for denne gang, og vandstanden vil efter meldingerne langsomt begynde at stige igen. Til weekenden skulle den være 50 centimeter under normalen. Men det er en vanskelig tid, og der har også måttet sendes isbryder igennem fra Aggersund, siger skibsmægleren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.