Efter konstituering i stillingen: Fastansat som musikskoleleder på Mors

Bent Hjort ny leder af Musikskolen på Mors

Bent Frost -  ny leder af Musikskolen på Mors.

Bent Frost - ny leder af Musikskolen på Mors.

NYKØBING:Bent Hjort, der siden 1. oktober har været konstitueret i stillingen som leder af Musikskolen på Mors, fortsætter i jobbet efter 1. januar, hvor den midlertidige ansættelse udløber.

Bent Hjort bor i Holstebro og kommer fra et job på Holstebro Musikskole. Her har han undervist i trompet, sammenspil og i musikskolens bigbands. Desuden er han ansat i Danske Musik- og Kulturskoler, der er en forening for 100 mindre musik- og kulturskoler.

Endelig arbejder han freelance som trompetist.

Musikskolen på Mors har været uden fast leder, siden Peter Frost fratrådte i foråret efter kun godt et års ansættelse. Ansættelsen af en ny leder sker kort efter, at kommunalbestyrelsen har diskuteret, om man skulle fortsætte med den nuværende model, hvor musikskolen er en selvejende institution med kommunalt tilskud.

Det endte med en beslutning om, at der skal laves en ny resultatkontrakt mellem musikskolen og kommunen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.