Morsø

Elfirma fortsætter med nyt navn

Poulsen El-Service hedder nu Morsø El-Service og har samtidig med navneskiftet udvidet firmaets ejerkreds

Fra venstre er det Dennis Klausen, Poul Bæk og Morten Poulsen. Dennis Klausen og Morten Poulsen ejer i fællesskab ?Morsø El-Service. Foto: Bo Lehm

Fra venstre er det Dennis Klausen, Poul Bæk og Morten Poulsen. Dennis Klausen og Morten Poulsen ejer i fællesskab ?Morsø El-Service. Foto: Bo Lehm

NYKØBING:Travlhed og generelt rigeligt at se til har fået 32-årige Morten Poulsen til at ændre på virksomhedsstrukturen i Poulsen El-Service, som han startede i august 2016. Firmaet har fra dags dato skiftet navn til Morsø El-Service.

- Med det nye navn vil vi gerne slå fast, at vi er hele øens elfirma. For os er det vigtigt at opretholde samme serviceniveau som hidtil og sikre strøm til tiden, siger Morten Poulsen, der har overvejet ændringerne i et halvt års tid.

- Det er simpelthen gået over stok og sten, så ændringerne var nødvendige.

Med navnet ændres der også på firmaets ejerkreds. Morten Poulsen ejer nu Morsø El-Service sammen med den 38-årige elinstallatør Dennis Klausen. Nyansat er elinstallatør Poul Bæk på 50 år, der gennem en årrække drev selvstændig virksomhed i eget navn.

- De er fra Dragstrup og Øster Jølby, så de områder får vi endnu bedre dækning af fremover, siger Morten Poulsen.

Med de nytilkomne når antallet af ansatte hos Morsø El-Service op på i alt fem.

- Men vi kommer til at ansætte flere inden længe, uddyber han.

Det er nybyggeri og diverse serviceopgaver til både private og erhverv, der har skabt travlhed.

- Vi går ikke med planer om at ændre noget, dog satser vi mere på erhverv fremover. I Glyngøre har vi haft en del aktiviteter og vil stadig have det, siger Morten Poulsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.