En gymnasieklasse til hvert hovedområde

Kabalen er gået fint op i dette skoleår, trods en lille årgang

Ida Smith
Morsø Gymnasium. Arkivfoto
Morsø 11. januar 2018 12:11

NYKØBING: 29. januar er der orienteringsmøde på Morsø Gymnasium for kommende elever og deres forældre. Her bliver de unge blandt andet præsenteret for gymnasiets forskellige studieretninger, hvor der i år er syv at vælge imellem. Derudover kan man sammensætte sit eget skema via valgfag.

I den årgang, der startede i august 2017, blev der, efter nogle måneders grundforløb, i november dannet fire klasser med hver sin studieretning inden for gymnasiets hovedområder.

Der er 88 elever i alt lige nu, idet der er nogle enkelte, der er stoppet siden sommerferien. De er fordelt med 23 elever i den naturvidenskabelige klasse 1.b, 25 elever i drama- og musikklassen 1.dm, 13 elever i den sproglige klasse 1.e samt 27 elever i den samfundsvidenskabelige klasse 1.s.

I den naturvidenskabelige klasse har alle biologi på A-niveau og kemi på B-niveau. De, der ønsker det, kan vælge matematik på A-niveau.

De samfundsvidenskabelige elever har alle både samfundsfag og engelsk på A-niveau.

I den sproglige klasse har alle engelsk på A-niveau og italiensk på B-niveau. Som det andet valgfri A-fag har nogle spansk og andre fransk.

Endelig er der 1.dm, hvor 12 elever har drama på A-niveau og 13 har musik på A-niveau. Alle 25 har engelsk på A-niveau.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...