Glatte veje: Bil kørte ind i hus - fare for sammenstyrtning
En 20-årige mand mistede lørdag morgen herredømmet over sin bil og kørte ind i et hus i Nykøbing Mors

NYKØBING:En beboer i et hus i Nykøbing Mors fik sig en brat opvågning tidligt lørdag morgen. Kort før klokken 06 bragede en bil nemlig ind i huset.
Føreren af bilen - en 20-årig lokal mand - havde mistet herredømmet over bilen på grund af glat føre, og i krydset Limfjordsvej og Nørrebro gik det galt, og han kørte ind i gavlen af huset, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Beboeren lå heldigvis i den anden ende af huset og sov og kom derfor ikke til skade. Det gjorde den 20-årige fører af bilen heller ikke, men huset har det ikke ret godt.
Der er i øjeblikket fare for sammenstyrtning, og derfor er Beredskabsstyrelsen i Thisted blev tilkaldt til at sikre huset.
Der kommer formentlig til at gå det meste af dagen med at arbejde på stedet, og det kan påvirke trafikken, fortæller politiet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.