Godt nyt fra plejecenter: Coronatests har foreløbig været negative
Der mangler stadig svar, men indtil videre er der ikke melding om flere smittede på Rolstruplund Plejecenter
NYKØBING: Der er indtil videre godt nyt fra resultatet af de coronatests, der er foretaget på beboere og ansatte på Rolstruplund Plejecenter.
En beboer blev lørdag testet positiv for coronavirus, og tirsdag oplyste Morsø Kommune, at der nu var tale om, at to beboere og tre ansatte var smittet.
Efterfølgende er alle 48 beboere og 65 medarbejdere på Rolstruplund blevet testet.
- Vi mangler svar på seks beboere, og vi har fået svar ind fra godt halvdelen af de ansatte. Alle testresultater, vi har fået ind, er negative, siger Henrik Réne Christensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Morsø Kommune, til NORDJYSKE torsdag ved middagstid.
Det er Henrik Réne Christensens forhåbning, at de resterende testsvar kommer ind i løbet af torsdag eftermiddag eller fredag formiddag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.