Grimt uheld overskyggede sejr

Mickey Berg og hans Morsø FC-mandskab tog sæsonens første tre point med en sejr over Viborg FF.Arkivfoto: Peter Mørk
morsø fc
viborg ff
2-1
fodbold, serie 2
NYKØBING:Morsø FC tog fredag aften en sejr på 2-1 på hjemmebane mod Viborg FF. Desværre blev kampen overskygget af et alvorligt sammenstød mellem Morsø FC-målmand Emil Andersen og en Viborg-spiller. Sammenstødet skete i tillægstiden til første halvleg, og kampen blev afbrudt i cirka en time, mens der blev ventet på en ambulance.
Forinden sammenstødet var gået en første halvleg, hvor Morsø FC havde været bedst, og i det 30. minut kom de foran med 1-0 takket være Mickey Berg. Morsø FCs føring blev fordoblet i det 34. minut af Lukas Riis Jespersen. I det 40. minut fik Viborg udlignet. Kort før halvleg kom så det omtalte sammenstød, der resulterede i en times afbrydelse af kampen og et straffespark til Viborg. Grundet skaden til Emil Andersen kom markspilleren Thomas Højriis på mål, og han redede det efterfølgende straffespark
- Det var selvfølgelig lidt en mærkelig følelse at gå til pause, og vi blev også en smule kolde, og det bar anden halvleg også præg af, siger spillende træner for Morsø FC Mickey Berg.
I anden halvleg pressede Viborg mere på, men Morsø FC holdt stand og vandt med 2-1.
- Det var rigtig dejligt med en sejr, og det er vigtigt for os at komme godt i gang med sæsonen, siger Mickey Berg.
Pausestilling: 2-1
Mål: 1-0 Mickey Berg (30). 2-0 Lukas Riis Jespersen (34). 2-1 (40).
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.