Hvem er de sidste tre?

En tidligere 1. klasse på Nykøbing Skole har snart 60 års jubilæum, men mangler at finde frem til tre klassekammerater

Anne Brik Jensen
De fleste af børnene fra dengang bor stadig på Mors eller i området omkring øen. Det er dog endnu ikke lykkedes at finde Ole (øverst til venstre), Jens Jørgen (øverst nr. tre fra venstre) og Lilian (nederst nr. tre fra højre). Foto: Privat
Mors 17. april 2018 12:01

MORS: Er det dig på billedet? Eller ved du, hvem det er?

For 60 år i 1958 siden startede eleverne på billedet i 1. klasse på Nykøbing Skole.

Eleverne kom alle fra Nykøbing, omend fra forskellige sociale lag, og er født i 1951. Klasselæreren hed Jørgen Christensen, og børnene i klassen var de første, han underviste som nyuddannet fra lærerseminariet i Nørre Nissum. Eleverne gik sammen, indtil de i 5. klasse blev opdelt i forskellige linjer.

I tresårets anledning har klassen nu planer om en genforening. Det er lykkedes at finde frem til næsten alle - undtagen tre. Ole, Jens Jørgen og Lilian.

Men måske ved du, kære læser, hvem de tre er?

Hvis du gør, håber Birthe Kokholm (tidligere Brusgård), en anden tidligere klassekammerat, der er med til at arrangere genforeningen, at høre fra dig. Hun kan kontaktes på tlf: 23713957.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...