Juletræet stråler igen i Nykøbing

Julemanden og borgmesteren tændte sammen det store juletræ på Kirketorvet foran spændte store og små

Helle Møller Larsen
Foto: Bo Lehm
Morsø 30. november 2018 18:52

NYKØBING: - Se julemanden vinker til os, lød det fra både store og små på Kirketorvet i eftermiddags.

Flere af de mindste undrede sig over, hvad julemanden dog lavede i en kran i stedet for at pakke gaver ind på Grønland. Men han havde sammen med Morsø Kommunes borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) fået til opgave at tænde det store juletræ, der hvert år sættes op på Kirketorvet. Inden det skete, spillede Morsø Garden iklædt nissetøj blandt andet ”Rockin’ Around The Christmas Tree”.

- Jeg er glad for at kunne byde velkommen til Danmarks helt sikkert bedste handelsby. Sneen mangler, men julestemningen er bare helt i top, og den er der ikke mangel på. Vi er så heldige, at vi har den flottest julepyntede by, vi nogensinde har set, sagde borgmesteren.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...