Gymnasiet

- Kære studenter, lad jer ikke styre af en stor masterplan

Kurt Sonne Thomsen, afgående rektor fra Morsø Gymnasium, holder sin sidste dimissionstale til studenterne, inden han går på pension til november efter 40 år på gymnasiet. - Grib de chancer, I får, siger han

-  Det er et privilegium at beskæftige sig med unge mennesker, og jeg kommer til at savne jer, siger rektor Kurt Sonne Thomsen til Morsø Gymnasiums dimitterende studenter. Arkivfoto: Bo Lehm
- Det er et privilegium at beskæftige sig med unge mennesker, og jeg kommer til at savne jer, siger rektor Kurt Sonne Thomsen til Morsø Gymnasiums dimitterende studenter. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

Dette er afgående rektor fra Morsø Gymnasium Kurt Sonne Thomsens sidste dimissionstale. Han holder den for de nyudklækkede studenter til dimissionen i dag fredag den 24. juni.

Kære studenter

Når dimissionen her er færdig, er det slut med jeres gymnasietid. De fleste af jer vil også flytte hjemmefra, om ikke lige nu så i hvert fald i løbet af det næste års tid. Fra at være unge mennesker, der har haft et netværk i nærheden, der har hjulpet jer nærmest 24-7, bliver det i højere grad jer selv, der kommer til at stå med hele ansvaret for jeres liv. Eksistentielt set har det naturligvis været sådan længe, men hjælpen fra familien og skolen har gjort det lettere.

Det er både en skræmmende og spændende kendsgerning. Jeg husker selv, at det at få købt ind, at få lavet mad, at få betalt regninger, at få gjort rent, at få vasket tøj og f.eks. at sørge for, at jeg havde de rigtige forsikringer krævede overraskende meget energi. Livet uden den kendte spændetrøje rummede nogle andre og nye udfordringer. Det kommer det også til for jer. Dimissionen er nutidens overgang til voksenlivet.

Tilmeld dig Nordjyskes debatnyhedsbrev her

Jeg er i Nordjyske citeret for, at de, der kan kede sig, får det lettere i livet. Det citat vil jeg gerne stå ved, og jeg vil også godt indrømme, at det nok ikke er det som gymnasiet og jeres forældre har været bedst til at lære jer, selvom nogle måske synes, at undervisningen og opgaverne ikke altid har været lige spændende. Problemet for jer og for mig for den sags skyld er, at det er meget let at lade sig ”underholde” ved at tjekke Facebook eller se, hvad der i øvrigt sker på nettet. Det gør det vanskeligere at koncentrere sig om opgaver og stof, som er svært, og som måske kræver timers overvejelser, før man forstår, hvad det væsentlige er. Investerer man tiden og får forståelsen, er det en stor tilfredsstillelse, men det skal jo prøves, før man erkender det.

Ingen er i tvivl om, at det kræver lang tids træning at blive en god idrætsudøver eller en god musiker, og jeg er helt sikker på, at ikke alle træningstimer er lige sjove. Det kræver imidlertid en tilsvarende indsats at blive god til sprog eller matematik. Det er ens eget arbejde, der gør forskellen. En træner fortæller idrætsudøveren, hvad indholdet af træningen skal være, men det er idrætsudøveren, der skal lave det hårde arbejde. I gymnasiet er det lærerne, der laver programmet, og jer, der skal lave det hårde arbejde. Det er nogle gange kedeligt, men det I lærer på den måde, kan I virkelig bruge i jeres fremtidige liv. Det forstår I nemlig.

Jeg er glad for at en del af jer allerede i gymnasiet har prøvet det hårde og til tider kedelige arbejde og oplevet succesen ved nå i mål. For dem, der endnu ikke helt er nået dertil, skal I være glade for, at selvom I kunne have fået mere fagligt og studiemæssigt ud af gymnasietiden, så har I alligevel tilegnet jer nogle kompetencer, der gør det muligt for jer ved egen kraft at komme videre med jeres uddannelses-, fritids- og arbejdsliv. I har nemlig valgt den ungdomsuddannelse, der giver jer den bredeste baggrund og det bedste fundament til at komme videre med et godt liv.

I forbindelse med uddannelse bekræftes det også af en helt ny undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, der fastslår, at stx-studenter klarer sig bedst i stort set alle uddannelser efter studentereksamen. Jyllandspostens overskrift siger det kort: ”Røde huer klarer sig bedre end de andre det første uddannelsesår”

Et Mark Twain-citat siger: “Travel is fatal to prejudice, bigotry and narrow-mindedness” En god oversættelse vil være: ”Rejser er fatale for fordomme, fordømmelse og snæversyn”, men slår man ordet bigotry op i en ordbog, får man betydningen blind tro eller bigotteri, som på dansk betyder skinhellighed eller hykleri. Det kræver således kendskab til ordets brug i det engelske sprog, hvor det som regel anvendes i forbindelse med negative fordomme over for grupper af mennesker af bestemt herkomst eller med en bestemt religion. I sammenhængen bliver ordet fordømmelse derfor et godt valg. For at forstå hinanden i verden, er det altså ikke nok kende gloser, man er nødt til også at kende til den kulturelle sammenhæng, som gloserne bruges i.

Det er gymnasiets sprogundervisning særdeles velegnet til, og jeg håber, at I vil bruge den indsigt, når sproglige misforståelser får folk til at fordømme hinanden. Når Mark Twain her mener rejser, skal det nok ikke forstås som badeferien til Sydspanien, hvor man omgiver sig med en hel masse mennesker, der er lige som en selv, men snarere rejser, hvor man møder andre mennesker og andre levemåder, end dem man selv har. Det er ikke sikkert, at man synes, at de andre levemåder og livsopfattelser er noget for en selv, men forståelsen for, at der er andre måder at leve på, at der kan være andre værdier end ens egne, er vigtig, hvis vi skal have en verden, hvor fredelig sameksistens er en mulighed.

Det kan være svært. Selv på gymnasiet hører man nogle gange meget generaliserende bemærkninger om andre grupper eller klasser. En verden, hvor der ikke er plads til forskellighed, forskellige interesser og forskellige holdninger, ville være uendelig kedelig og helt uden udvikling. Man må godt være lidt misundelig på de andre, men det skal bruges konstruktivt til at stræbe efter at opnå noget bedre også for en selv.

Den engelske forfatter John Fowles taler om misundelse som en nødvendig menneskelig drivkraft. Han bruger ordet ”envy”, som på engelsk måske har knap så negativ en klang som ordet misundelse har på dansk. Med jeres gymnasiebaggrund og de mange forskellige fag er I klædt godt på til kulturel forståelse, og jeg håber, at I vil bruge jeres misundelse til glæde for både jer selv og andre, og ikke bare surmule over, at noget kan se bedre ud andre steder. Og sæt pris på forskelligheden. Det er altid bekymrende, hvis alle går i takt.

En anden menneskelig drivkraft er nysgerrighed. Vi vil gerne prøve noget nyt eller forstå verden bedre. Det begynder med den enkelte, og jeg håber, at I vil bruge den kommende tid til at prøve noget, som I ikke har prøvet før. Det skulle der være en god chance for, og vær ikke bange for at vælge noget, som viser sig ikke at være det helt rigtige for jer. Lad være med at fortryde sådanne valg, brug i stedet erfaringen herfra, når I skal vælge næste gang. Hvis I aldrig laver fejl, så er chancen for at lære noget nyt minimal. Brug jeres nysgerrighed og interesse. Det er også en drivkraft for udvikling.

Noget lignende gør sig gældende inden for forskningen. Hvis samfundet tvinger forskere til at bruge al deres energi på at udvikle områder, der er direkte til gavn for samfundsøkonomien, så vil der aldrig for alvor blive lavet nye gennembrud. Det sker til gengæld, når det er den menneskelige nysgerrighed og behovet for at forstå livets sammenhænge, der er drivkraften. De største videnskabelige erkendelser er stort set altid et biprodukt af noget, der intet andet formål havde, end at gøre os klogere.

Så når nogen siger til jer, at det er vigtigt, at I vælger at beskæftige jer med noget bestemt, fordi det er bedst for samfundet, så skal I ikke gøre det med mindre, det også er bedst for jer. For jo mere engagement og nysgerrighed, I lægger i jeres studier og jeres arbejde, jo mere kommer I faktisk til at betyde for samfundet. Samtidigt får I et rigere liv.

I tilhører generation Z, og det bliver i høj grad jeres generation, der skal leve under de vilkår, som min generation har efterladt til jer. Klima og miljø vil være emner, der kommer til at fylde rigtig meget for jer. Det skyldes årtiers vækstfilosofi og uhæmmet forbrug. Jeg tror, at I vil tage udfordringen op, for ellers vil jeres børn få et liv, der er meget ringere end jeres. Den igangværende pandemi kan være et godt udgangspunkt, hvis vi tænker os om og ikke bare sørger for, at der kommer så meget gang i hjulene som muligt.

Jeg ved, at mange af jer tænker i genbrug og i mindre resurseforbrug. Da det er jeres fremtid, det gælder, er det derfor vigtigt, at I blander jer i debatten og handler, når I synes, at tingene går skævt. Det at medtænke klima og miljø i politiske beslutninger bliver nemlig afgørende. Da jeg var ung, og det er jo en del år siden, var arbejds- og indtjeningsidealet: ”Jo mere des bedre”. Det betragtedes som en god ting, hvis man var sit arbejde. Jeg oplever i dag, at yngre mennesker i højere grad tænker i sammenhæng til hele deres liv, og det bevirker allerede, at der skal findes passende kompromisser mellem et stort forbrug og et liv i balance.

Den tankegang er faktisk en god begyndelse, hvis vi skal have et samfund, hvor lykken ikke alene er forbrug, men i lige så høj grad, at man har det godt med de mennesker, man omgås, og overordnet synes, at tiden bruges på noget, som man synes er værd at bruge den på. Med jeres gymnasieuddannelse er chancen for, at I får et arbejde, som I synes er interessant ret stor, men skulle det ikke lige være drømmejobbet, I får, er I også klædt på til at udnytte jeres tid til gavn for jer selv og jeres omgivelser alligevel. I er nemlig også blevet uddannet til jeres fritid.

Mit råd til jer skal være, at I skal gribe de chancer, I får, og ikke lade jer styre af en stor masterplan. Forudsigelighed er ikke nødvendigvis den største lykke i verden.

Jeg vil nu bruge et andet citat af Mark Twain, som jeg har brugt før. Det lyder: ”Da jeg var en dreng på 14 år, var min far så uvidende, at jeg næppe orkede at have gamlingen i nærheden. Men da jeg blev 21, blev jeg overrasket over, hvor meget han havde lært på syv år” Jeg har så tidligere sagt, at jeg glædede mig til at tale med jer om 7 år, men den her gang har jeg medtaget citatet for, at I ikke i kor skulle sige til mig: ”Ok, boomer”.

Det er fordi, at jeg håber, at I, selv om der er mange ting, der fylder i jeres hoveder lige nu, vil huske lidt af det, jeg har sagt, for når jeg siger det til jer, er det selvfølgelig, fordi jeg ligesom jeres forældre gerne vil have, at det kommer til at gå jer godt. Det er et privilegium at beskæftige sig med unge mennesker, og jeg kommer til at savne jer. Jeg kender jer ikke alle lige godt, men skolen har en størrelse, der gør, at jeg har kendskab til de fleste af jer. Det betyder meget for mig, og jeg håber også, at I har mærket den mulighed for opmærksomhed og omsorg, det giver.

I har haft en lidt speciel gymnasietid, og den tak jeg plejer at sige her for de mange aktiviteter, I har været med i, kommer ikke så meget til at gå på mængden, men på den positive holdning, I har haft, på trods af vilkårene. En stor tak for det, der lykkedes at få gennemført. I kom ind i gymnasiet som forskellige individer og kom heldigvis også ud igen som forskellige individer, nu bare med en fælles viden og med fælles oplevelser.

Dimissionen er en fest, men også en afsked. Jeg tror, at mange af jer kommer til at savne dagligdagen og kammeraterne på Morsø Gymnasium en smule, men alt har sin tid. Jeg er dog sikker på, at de fleste af jer vil tænke tilbage på jeres studentertid med glæde, og sådan skal det også helst være. Hjertelig til lykke med jeres studentereksamen.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter fra Morsø Gymnasium 2021.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden