Morsø

Knivmand ville skræmme unge

For anden gang forsøgte 43-årig at dæmpe støjende gruppe i parkeringshuset ved Fakta i Nykøbing

Episoden skete i p-huset på Fårtofts Plads i Nykøbing.Arkivfoto: Bo Lehm

Episoden skete i p-huset på Fårtofts Plads i Nykøbing.Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING:Man må godt bede unge mennesker om at dæmpe sig i det offentlige rum, men ikke ved at true dem med en kniv. Det må en 43-årig mand fra Nykøbing sande, efter at politiet søndag aften pågreb ham i parkeringshuset ved Fakta på Fårtofts Plads bag Algade i Nykøbing.

- Søndag aften klokken 20.41 fik vi anmeldelse om en gruppe mennesker, som holder i P-huset. Manden var kommet ned til dem og fremviste skæftet på en dolk, idet han bad de unge om at være stille. Det var den samme mand, som var til stede i p-huset forleden, hvor han lagde en kniv på kølerhjelmen af en bil og sagde til en gruppe unge, at nu skulle de se at få ro på, siger politikommissær Jørgen Jensen, Thisted Politi.

Manden blev i aftes sigtet for overtrædelse af knivloven, der forbyder folk at bære kniv i det offentlige rum.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.