Kommunen tillod ulovlig mølle

Morsø Kommune erkender sit ansvar for, at en husstandsvindmølle blev stillet op for tæt på Morsø Flyveplads

Carsten Tolbøll og Bo Lehm
Møllen skal flyttes 80 meter for at blive lovlig i forhold til flyvepladsen, men så kommer den for langt væk fra bygningerne.
Vindmøller 13. februar 2018 13:28 - Opdateret 14. februar 2018 10:28

ERSLEV: Morsø Kommune har ved en fejl givet en landmand i Erslev lov til at opstille en husstandsvindmølle, selv om den efter sikkerhedsreglerne står for tæt på Morsø Flyveplads ved Tødsø. Møllen blev stillet op 21. december sidste år, og den er årsag til, at det i øjeblikket ikke er lovligt at starte og lande med fly på pladsen.

- Det er en fejl fra vores side. Vi har overset, at møllen kom til at stå så tæt på start- og landingsbanerne, siger Arne Kirk, direktør for Teknik og Miljø i Morsø Kommune. Han påpeger et andet problem i forbindelsen med flyvepladsen, som kommunen nu har i været i kontakt med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om:

- Det viser sig, at højdegrænseplanerne ikke er blevet tinglyst på de ejendomme, der ligger som naboer til flyvepladsen, og det skulle de have været ifølge styrelsen, som har ansvaret for, at reglerne overholdes. siger Arne Kirk.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...