Kvindernes kommune: Her er langt de fleste chefer af hunkøn
Kvindelig kommunaldirektør kan ikke pege på en specifik årsag, men hun holder øje med, at hendes eget køn ikke bliver for dominerende

Kommunaldirektør i Morsø Kommune, Rikke Würtz, siger, at direktionen er opmærksomme på den store overvægt til den feminine side. Foreløbig vil man ikke gøre noget ved det Arkivfoto: Bo Lehm
MORS:Kvinder styrer Morsø Kommune. Det gør de i en grad, som klart overstiger den gennemsnitlige kønsfordeling i toppen af samtlige 98 danske kommuner. Det fremgår af Ligestillingsredegørelse 2023, som onsdag behandles af politikerne i kommunens økonomiudvalg, og som er på dagsordenen til kommunalbestyrelsens møde på tirsdag, 30. maj.
Det er kun i det øverste direktørlag, at der numerisk er maskulint flertal med tre af hankøn og to af hunkøn. Til gengæld er kommunens øverste embedsmand en kvinde, nemlig kommunaldirektør Rikke Würtz, og den anden kvinde i femkanten er Bodil B. Kristensen, der også sidder i en central position med kommunens samlede stab og økonomi som ansvarsområde. Og også i dette topcheflag, lønramme 39-42, overstiger den feminine andel gennemsnittet på landsplan, som hedder 35,9 procent kvinder og 64,1 procent mænd.
Kønsfordelingen er også 60-40, men her i kvindernes favør, når det gælder de 10 chefer på niveau 2, lønramme 37-38, i Morsø Kommune. Her er landsgennemsnittet tæt på ligevægt med 51,5 procent kvinder og 48,5 procent mænd.
På niveau 3, lønramme 35-36, er der regnet i årsværk 57 kvindelige ledere i Morsø Kommune, svarende til 79,2 procent. Mænd er der 15 eller 20,8 procent af. Igen en klart større kvindeandel end i landets kommuner som helhed, for her er procentfordelingen 71-29 i kvindernes favør.
I årevis har man hørt, at mænd foretrækker at ansætte mænd, men er det omvendte nu ved at gøre sig gældende på Mors? Det mener kommunaldirektøren ikke:
- Vi har en bred repræsentation hele vejen rundt. Vi ansætter dem, der passer til stillingerne, uanset om de er unge eller gamle, hvilken hudfarve, de har, eller om de er mænd eller kvinder. Vi har diskuteret analysen i direktionen, og vi er opmærksomme på den store kvindeovervægt. I analysen bliver vi spurgt til, om vi vil gøre noget for ligestillingen på personaleområdet generelt. Det vil vi ikke, som det er nu, men det er op til den politiske debat, om der skal tages initiativer, siger Rikke Würtz.
Tager vi personalet som helhed, er der også procentvis langt flere kvinder ansat i Morsø Kommune i forhold til gennemsnittet: 83,8 procent i forhold til landstallet på 76,5 procent.
- En god del af vores arbejdspladser er de typiske kvindefag. Det gælder hjemmeplejen, og hvor vi har en høj gennemsnitsalder. Vi er glade for at få mænd ind, for det er godt for arbejdspladsen med en blanding af kønnene, men vi går jo ikke ud og fyrer en kvindelig hjemmeplejemedarbejder for at kunne ansætte en mand. Men ved alle nyansættelser, kigger vi på kvalifikationerne, siger Rikke Würtz.
Omvendt ligestilling
Ligestillingsredegørelsen skal udarbejdes af kommunerne hvert tredje år. Dens baggrund er Ligestillingsloven, som oprindeligt blev vedtaget for at sikre kvinderne ligelig repræsentation, indflydelse og muligheder.
Kan den kvindelige repræsentation blive så kraftig, at I på et tidspunkt bliver nødt til at tage initiativer til at få flere mandlige ansøgere til stillinger?
- Ja, det kan man sagtens tænke sig. Vi holder øje med udviklingen. I mine øjne betyder ligestilling, at der skal være ligestilling blandt alle, og hvis der på et tidspunkt kun sidder kvinder i en afdeling, er vi nødt til at se på årsagen. Det kunne jo være, at vi havde fået en tendens til at ansætte folk, der ligner hinanden. Men som det er nu, er vi i direktionen af den overbevisning, at vi ansætter bredt alt efter, hvad det er for en stilling og hvilket kandidatfelt, vi har at vælge ud fra, siger Rikke Würtz.

- Vi må være opmærksomme på, om vi får en tendens til at ansætte folk, der ligner hinanden, siger Rikke Würtz. Arkivfoto: Bo Lehm
Er der særligt mange kvinder, der søger job i Morsø Kommune?
- Det har jeg ikke noget bud på. Men hvis du ser på Morsø Forsyning, som er kommunalt ejet, sidder der en kvindelig direktør og Kulturmødet Mors, som er en selvejende institution, har en kvindelig direktør. Om man er mere progressiv på Mors blandt dem, der ansætter, tør jeg ikke påstå, men vi har mange kvinder i ledende stillinger, siger kommunaldirektøren.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.