Limfjordens unikke skatkammer: Vulkanudbrud kan løse mysterium

NYKØBING MORS: De helt særlige geologiske forhold ved limfjordsøerne Mors og Fur har i generationer delt gavmildt ud af fossiler fra en længst svunden tid i jordklodens historie, men fund af kæmpekrystallerne "glendonitter" i molerlagene har længe givet forskere grå hår i hovedet.

Forskerne har spurgt sig selv, hvordan undergrunden ved Mors og Fur kan rumme nogle af verdens største eksemplarer af de sjældne kalkkrystaller, som er dannet for et sted mellem 56 og 54 millioner af år siden på et tidspunkt, der er kendt for at have nogle af de højeste temperaturer i Jordens historie - når det samtidig er kendt, at glendonitter består af mineralet ikait, der kun kan samle sig til krystaller ved temperaturer på under fire grader.

Nu kan svaret måske være fundet.

- Det har længe været et mysterium, hvorfor vi har fundet glendonitter, der er opstået i denne varme periode med over 35 grader i gennemsnit, når det slet ikke burde kunne lade sig gøre, siger Nicolas Thibault, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Verdens ubetinget største glendonit med en diameter på 1,6 meter blev fundet af museumsformidler Henrik Madsen fra Fossil- og Molermuseet på Mors.

I et nyt studie leverer han sammen med kollegerne Madeleine Vickers, Christian Bjerrum og Christoph Korte fra samme institut måske svaret på mysteriet: Store vulkanudbrud har skabt et langt køligere forhistorisk klima end hidtil antaget.

Forskerne har lavet kemiske analyser af de danske glendonitter, og deres arbejde afslører, at temperaturerne i den eocæne epoke, der foregik mellem 56 og 48 millioner af år siden, svingede meget mere end hidtil antaget.

De første glendonitter i Limfjordsområdet blev fundet i starten af 1980'erne. Fundet blev gjort af Bent Søe Mikkelsen, stifteren af det daværende Molermuseum på Mors, som i dag hedder Fossil- og Molermuseet.

- Vores studie beviser, at der må have været perioder med kulde i den eocæne epoke, for ellers ville krystallerne ikke eksistere - de var simpelthen smeltet. Vi kommer også med et bud på, hvordan den her kulde kunne opstå og løser dermed potentielt mysteriet om glendonitternes forekomst i Danmark og i verden, siger Nicolas Thibault og fortsætter:

- Der er sandsynligvis foregået mange vulkaneksplosioner i Grønland, Island og Irland i perioden. De har udløst svovlsyredråber til stratosfæren, hvor de kan ligge i årevis og skygge for solen og reflektere sollyset væk. På den måde kan man få de her regionale områder med koldt klima, der også har påvirket klimaet i Danmark," siger han.

Jordlag med askestøv

Vulkansk aktivitet bakkes op af det, man kan finde i sedimentlagene på Fur, hvor lag af askestøv tydeligt kan ses som striber i klinten.

Hanklit på Mors’ nordkyst er Danmark største molerklint. De mørke lag er vulkansk aske, og de lyse er moler. Arkivfoto: Søren Olsen

- Vores studie er med til at løse et mysterium om glendonitter, og derudover viser det også, at der sagtens kan være perioder med kulde i et klima, der generelt er varmt. Det gælder også i dag, hvor vi også gør klogt i at forberede os på mulige bratte klimaændringer, pointerer Nicolas Thibault.

Studiet fra Københavns Universitet er udført sammen med forskere fra England, Schweiz og Norge og er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Lev med uregerligt klima og red dyrerne

På Museum Salling har museumsinspektør Bo Pagh Schultz fulgt forskernes arbejde. Han har beskæftiget sig med fænomenet glendonitter i 35 år.

- Det, glendonitterne påpeger, er, at det kan godt være, vi ser målinger et sted, der siger, at det var meget varmt på kloden for 55 millioner år siden. Men billedet var dengang lige så nuanceret som i dag. Og det er kerneessensen. Vores planet har altså et ret varieret liv, når det kommer til klima og temperaturer, konstaterer Bo Pagh Schultz.

- Det spændende ved det her er, at vi her kan tage mennesket ud af ligningen og konstatere, at klimaet også dengang - for så mange millioner år - siden var uregerligt. I virkeligheden skal vi nok indstille os på mere uregerlige vejrsystemer og i stedet koncentrere os om at redde planetens biotop. Der har vi nok meget bedre mulighed for at gøre en forskel, siger han med henvisning til pressede økosystemer, truede dyrearter og tidens krav om klimahandling for milliarder er kroner.

- Vi får nok mest for pengene ved at indstille os på et uregerligt klima og så redde dyrene og fødekæderne, siger Bo Pagh Schultz.

Verdensarv

I januar 2010 blev der taget initiativ til at ansøge få optaget molerklinterne Hanklit på Mors og Knudeklinten på Fur på UNESCO's liste over verdensarv.

Dengang lykkedes det at få ansøgningen placeret på UNESCO's såkaldte tentativ-liste, men længere er bestræbelserne ikke nået.

Jan Audun Rasmussen, geolog og forsker Ph.d. ved Museum Mors, oplyser til NORDJYSKE, at bestræbelserne langtfra er opgivet. Han forklarer, at den oprindelige ansøgning om at få de enestående molerklinter indlemmet i det fornemme selskab nu er indsnævret til at fokusere på den unikke forekomst af fiskefossiler i moleret.

I Danmark er steder som Kronborg, Roskilde Domkirke, Vadehavet, Stevns Klint, Kronborg og Kongens Jagtmarker i forvejen på UNESCO-listen over verdensarv, mens IIlulissat Isfjord, landbrugsområdet Kujataa samt jagtområdet Aasivissuit–Nipisat i Grønland også findes på listen.