MC-kører med kilometerlangt synderegister

Stak af fra færdselsuheld i Nykøbing

NYKØBING:Det er langt fra smart at stikke af fra et færdselsuheld - og det bliver ikke bedre, når man i forvejen er en ”god bekendt af ordensmagten”.

Det måtte en 29-årig morsingbo sande.

Manden stak tirsdag eftermiddag af fra et færdselsuheld i krydset Vesterbro-Højbro i Nykøbing, efter at han på motorcykel var kørt over for rødt og havde påkørt en bil. Han tog flugten af Vesterbro, men blev genkendt.

Lokalpolitiet i Thisted har nu været i kontakt med den 29-årige, som ud over at have erkendt, at det var ham, der førte motorcyklen, nu er sigtet for en række forhold. Dels for at stikke af fra uheldsstedet, dels for at køre motorcykel uden at have kørekort - og også får at have stjålet motorcyklen, han kørte på.

Herudover er han yderligere sigtet for et tyveri af benzin i Centrum 9. september.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.