Fodbold

Misser oprykning: MorsØ FC taber med fire

Det blev til et nederlag til MorsØ FC i tirsdagens playoff kamp om oprykning til Serie 1

Det blev ikke til oprykning i den omgang for MorsØ FC.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Det blev ikke til oprykning i den omgang for MorsØ FC.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

LEMVIG: Tirsdag aften skulle første etape afgøres for MorsØ FC i jagten på at rykke op i Serie 1, da morsingboerne på udebane mødte Lemvig GF. Men Lemvig blev endestationen for MorsØ FC, der tabte 0-4 og dermed missede oprykning i denne omgang.

Forud for kampen var MorsØ FC afbudsramt, og de vidste derfor godt, at det var en svær opgave, der ventede i Lemvig.

- Vi havde seks afbud, men jeg synes egentlig, at vi leverer en fin indsats i dag, hvor vi holdt dem på 1-0 i lang tid, siger spillende træner for MorsØ FC, Mickey Berg.

Generelt var det en chancefattig kamp, hvor MorsØ FC i første halveg stod godt i forsvaret. Men efter 26 minutter gik det galt. Her kom en angriber fra Lemvig GF først på et indlæg, og så stod der 1-0.

- Jeg synes, vi lukkede godt af bagtil, men vi skabte ikke selv noget fremme på banen, siger Mickey Berg.

Cirka halvvejs gennem anden halvleg gik MorsØ FC’s målmand fejl af en bold, og det betød, at Lemvig GF fordoblede sin føring. Det resulterede i, at MorsØ FC satsede og gik længere frem. Men den satsning straffede Lemvig GF og scorede yderligere til 3-0 og 4-0. Først på en kontrascoring, og i tillægstiden vendte en angriber fra Lemvig GF rundt om MorsØ FC’s forsvar og sparkede bolden op i nettaget.

- Vi gav det et skud, men vi mødte et bedre hold i dag. Jeg tror på en god dag, hvor vi kunne stille med fuld hold, ville vi have en chance, siger Mickey Berg.

Nederlaget betyder, at MorsØ FC også i næste sæson spiller i Serie 2, men Mickey Berg er fortrøstningsfuld for den kommende sæson.

- Vi er i en positiv udvikling, og hvis vi kan få lidt tilgang i løbet af sommeren, har vi noget at bygge videre på, siger Mickey Berg.

Kampfakta:

Fodbold, serie 2

Lemvig GF

MorsØ FC

Resultat: 4-0

Pausestilling: 1-0

Mål: 1-0 (26), 2-0 (68), 3-0 (77) og 4-0 (90)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden