Mors-Thy sejrede i intenst drama

Skanderborg besejret med en enkelt pind

Søren Olsson
Norske Erik Toft blev tospcorer for Mors-Thy med syv mål og scorede også sejrsmålet. Foto: Nicholas Cho Meier
Mors-Thy håndbold 13. februar 2018 22:16 - Opdateret 14. februar 2018 07:30

HÅNDBOLD: Det er næsten altid tæt, når Mors-Thy Håndbold møder Skanderborg, og tirsdag aften var ikke nogen undtagelse.

Men hjemmeholdet fik den ekstremt vigtige sejr på 24-23 i kampen for en slutspilsplads, da den norske hammerhånd Erik Toft scorede - godt nok efter at have taget for mange skridt - på kampens næstsidste angreb.

Kampen var tæt hele vejen igennem, og intet hold var foran med mere end tre mål på noget tidspunkt.

Asbjørn Madsen gav hjemmeholdet en føring på 23-21 på en returscoring med fem minutter igen, men gæsterne fik udlignet, og det gav en særdeles spændende afslutning, hvor to tekniske fejl på de sidste to angreb endte med at koste dyrt for Skanderborg.

Dermed fik Mors-Thy rejst sig efter nederlaget til GOG.

Sejren betyder, at Mors-Thy nu er fire point foran en plads, der ikke giver adgang til slutspillet. Den plads indtages lige nu af KIF Kolding København, der i weekenden spiller hjemme imod den gamle ærkerival GOG.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...