Morsingbo valgt til Venstres forretningsudvalg
Gunhild Olesen Møller bliver en af to repræsentanter fra Nordjylland
Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:14
ØSTER ASSELS: Gunhild Olesen Møller, Øster Assels, blev mandag aften valgt til forretningsudvalget i Venstre. Det oplyser Poul Østergaard, formand for Venstre Mors.
Den 71-årige tidligere kommunal- og regionspolitiker driver sammen med sin mand en slægtsgård ved Øster Assels. Gunhild Olesen Møller blev valgt ind i amtsrådet i det daværende Viborg Amt i 2001 og sad siden i regionsrådet for Region Nordjylland i tre perioder frem til udgangen af 2017.
Der udpeges to repræsentanter fra Nordjylland til Venstres forretningsudvalg. De vælges af kommuneforeningsformændene. Gunhild Olesen Møller overtager den plads, Pernille Roth havde.
Hanne Greve, Aalborg, har også en plads i forretningsudvalget.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.