Morsø FC led nederlag mod Viborg Søndermarken

Morsø FC fik ikke skabt de fornødne chancer i anden halvleg af søndagens opgør i serie 2

Morsø FC tabte søndag med 0-2 mod Viborg Søndermarken <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Morsø FC tabte søndag med 0-2 mod Viborg Søndermarken Arkivfoto: Claus Søndberg

Selvom det er tidligt i sæsonen, så havde Morsø FC søndag muligheden for at bide sig en smule fast i toppen af rækken, da morsingboerne på hjemmebane mødte Viborg Søndermarken. Morsø FC endte dog med at tabe 0-2 til et velspillende Viborg Søndermarken-mandskab, der med søndagens sejr har maksimumpoint efter fire kampe.

- De var en tand bedre end os hele kampen igennem. Igen havde vi en del ændringer i vores trup, og man kunne godt se på vores boldomgang, at ikke alle spillere var vant til at spille sammen, siger Morsø FC-træner Brian Rettig.

I første halvleg fik begge hold skabt flere gode chancer for at komme i front. Hverken Morsø FC eller gæsterne fra Viborg Søndermarken havde dog skarpheden til at få netmaskerne til at blafre, og derfor gik holdende til pause med stillingen 0-0.

Efter at have skabt flere fornuftige chancer i første halvleg, så blev hjemmeholdet fra Morsø FC ikke for alvor farlige efter pausen. Morsingboerne kunne ikke helt få det til at fungere på banens sidste tredjedel, og i det 55. minut kom gæsterne foran. Forsvarsspillerne fra Morsø FC fik ikke kommunikeret godt nok, og så fik viborggenserne tildelt et straffespark, som de sikkert scorede på. Mod slutningen af kampen forsøgte hjemmeholdet sig med et formationsskift som led i en offensiv satsning. Den offensiv fik dog aldrig luft under vingerne, for i det 73. minut fik Viborg Søndermarken lukket kampen med en scoring til 0-2, hvilket også blev kampens slutresultat.

- Indstillingen manglede ikke noget. Man må også bare anerkende, at vi tabte til et godt hold, siger Brian Rettig.

Kampfakta

Fodbold, Serie 2

Morsø FC

Viborg Søndermarken IK

Resultat: 0-2

Pause: 0-0

Mål: 0-1 (55). 0-2 (73).

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.